mandag den 4. januar 2016

rengøring

Da jeg pudsede vinduerne tænkte jeg på at Kinga havde sagt at vi skulle bruge avispapir. Jeg forstillede mig krøllede avissider. Gamle nyheder fra én dag. Et billede hvor dem som konfrontere fotografen, pludselig konfrontere hinanden, med forvrængninger i krop og ansigt på grund af foldningen.

Vi havde ikke noget avispapir så vi brugte køkkenrulle. Jeg havde en rytme med at gøre tre vinduer våde også pudse dem et ad gangen, så de akkurat ikke nåede at tørre ind. Men det var både frost og blæsevejr. så da jeg havde gjordt indersiden af ét vindue vådt og vaskede ydersiden af et andet, frøs vandet på det første til is og dannet de flotte isblomster. Utroligt at noget kan krysttalliserer - og så smukt - på 5 minutter.

Jeg gør rent hos nogle psykologer, og i lørdags støvsugede jeg alle lammeskinstæpperne i stolene i gruppeterapirummet. Jeg tænker altid på alle de dårlige historier og traumer, jeg støvsuger op fra gulvtæppet og nu også fra de lammeskin. Nu ligger de alle kompakt og indfoldet i hinanden i støvsugerposen, blant hustøvmider og nullermænd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar